1
I dag har jeg (som planlagt) været en Thoreau’sk hverdagskunstner: Jeg har brugt 15 minutter på at forfølge en drøm og dermed gjort dagen særlig. Min drøm er stor, synes jeg, men selv store drømme kan realiseres, hvis bare man arbejder lidt på dem hver dag. I hvert fald er det sådan jeg har realiseret min drøm om at blive klummeskribent og min drøm om at skrive min første bog, “Super Mor”: Ved at tage en lille bitte bid ad gangen. Hver eneste bid har næret min sjæl.
Prøv selv!
2
I løbet af i dag fandt jeg et vidunderligt citat, som jeg gerne vil dele. Det er forfatteren Anne Morrow Lindberghs datter, Reeve Lindbergh, som skriver disse smukke ord om sin mor:
“I learned to know the world through words, but they were not my own. From the beginning of my life, as I remember it, everything I understood was made plain to me in her language, which I knew much better than my own. [It] spoke me through my days, comforted my nights, and gave each hour of every twenty-four its substance, shape, and meaning from the time I was born.”
3
Elise viser diskrete tegn på pubertet. Et af tegnene er, at hun kan gå fra 0 til 100 på sit følelsesbarometer i løbet af et enkelt åndedrag. Og tilbage igen til 0 i løbet af det næste. Det er ind imellem ret sjovt at være vidne til (men sikkert temmelig anstrengende for hende). I hvert fald var det sjovt i aften, hvor hun og jeg var ude at gå i halv-mørket, og hun pludselig udbryder,
“FÅÅRK, en KÆMPE dræbersnegl!” – og sekundet efter “Eller også var det en pind…”
{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }
Lige præcis sådan er det, som du beskriver med Elise – fantastisk eksempel med sneglen
Kender det fra min mands store datter på 17.
Det er inspirerende for mig det du skriver om at tage et lille skridt hver dag hen mod den store drøm. Jeg har også en stor drøm, og lige nu er jeg et sted, hvor jeg ikke kan overskue vejen derhen og føler mig utilstrækkelig… Så i dag vil jeg også bruge 15 minutter på den og så være et lille skridt nærmere
Dorte