Der var ingen pardon i aftes og heller ikke i morges: Jeg skulle ud i mørket og stormen, på tur med Asger. Asger er kåd og synes vejret er det bedste længe. Og jeg evnede faktisk at nyde at have uventede halve timer helt i mit eget selskab.
Og jeg kom i tanker om dette smukke haiku af Niels Kjær. Det er fra hans samling Årets ring:
Den isnende blæst -
mine drømme strejfer om
i vintermørke
PS: Asgers første møde med noget hvidt, der kommer ned fra himlen: kig her