De seneste dage – og særligt i går – har verden været samlet om at hylde et helt ekstraordinært menneske og hans liv.
Vi hylder Mandela, vi beundrer ham og inspireres af hans evne til at tilgive og ikke dømme sine medmennesker. Alt imens vi selv dømmer på grund af et selfie. Vi kan bare ikke lade være, når chancen er der. Ærgerligt, at inspirationen fra Mandela ikke stikker dybere. Tænk, hvis vi i stedet havde ladet vores beundring for ham vise sig i vores ønske om bare denne særlige dag at være lige så ikke-fordømmende og generøse, som han var.
“I came to accept that I have no right whatsoever to judge others in terms of my own customs.”
Nelson Mandela (i manuskriptet til sin selvbiografi)
PS: For nogle år siden var jeg på Robben Island. Her er et par snapshots. Det ene af Mandelas celle. Det andet af en plakat, hvoraf det fremgår, at fangernes madrationer var bestemt af deres race.
{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }
Fuldstændig HØRT!