Tirsdag den 11. februar

af Anna Skyggebjerg den 12. februar 2014

Har du et introvert  forbillede?

Jeg fik en mail fra en læser i dag, som skrev, at hun kigger efter introverte forbilleder, som hun kan lade sig inspirere af.  Mennesker, som ser ud til at leve gode, introverte liv. Hun har kigget rundt på kendte danskere, men spørger, om hun egentlig kan vide, om de overhovedet er introverte?

Svaret er nej. Man kan ikke se på en person, om han eller hun er introvert. Det handler om, hvordan den person genoplader sine batterier. Det handler ikke om, hvilket ansigt, personen præsenterer for offentligheden.

Så det er vanskeligt at bruge nogle som forbilleder, når vi i grunden ikke ved…

Men nogle mennesker melder naturligvis klart – eller temmelig klart – ud, om de er introverte eller ekstroverte.  En anden læser sendte mig i dag dette Marie Key-citat:

”Efterhånden skal der ingenting til, for at folk bliver betragtet som særlinge. Indadvendthed og blufærdighed er totalt sygeliggjort. Hvorimod alle de, som bare sidder og plaprer løs, er i høj kurs. Og de kan igenting! De kan bare plapre! Der er et voldsomt pres for, at alle skal være sociale hele tiden”.

Har du en introvert rollemodel?

(Min egen rollemodel? Jeg kan ikke komme i tanker om andre end Susan Cain, hende som har skrevet Quiet, bogen-over-dem-alle om at være introvert.)

 

{ 5 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

ANNE SOMMERSKOV 12. februar 2014 kl. 00:07

JA, DIG :-) )))))))
Knus.

Anna Skyggebjerg 12. februar 2014 kl. 00:10

TAK – og lige over, Anne!

Anja 12. februar 2014 kl. 10:09

Ja, jeg ville nu også pege på dig. :-)
Og så på mine to bedste venner, som på hver deres henholdsvis strukturerede og kreative måde hele tiden er med til at vise mig, hvor godt det er at stå ved sig selv og hvor meget indadvendte mennesker kan have at byde på.

Christina saldern 12. februar 2014 kl. 10:14

Astrid Lindgren er mit forbillede. Hun har helt sikkert været introvert ellers har hun ikke kunnet skrive, som hun gjorde.

Anna Skyggebjerg 13. februar 2014 kl. 17:47

Astrid Lindgren er et godt bud, Christina.
Anja, man er heldig at have sådanne veninder, der er forbilleder. Jeg har også sådan en, som jeg ikke ville overleve uden.

Skriv en kommentar