Tirsdag den 8. april

af Anna Skyggebjerg den 8. april 2014

Der er lidt stille på bloggen i disse dage. Det er fordi, der skrives på Brevkassebogen. Hvilket minder mig om Ernest Hemingways ord om at skrive:

There is nothing to writing. All you do is sit down at a typewriter and bleed.

Mit hjerte bløder for hver eneste, der har skrevet til mig og bedt mig om råd. Så når jeg har arbejdet på Brevkassebogen en hel dag og det bliver aften og jeg egentlig skulle blogge, ja, så er der bare ikke så meget hjerteblod tilbage. Derfor…

Har du noget, du vil spørge mig om, så skriv!

Hvad du kan spørge om

Kærlighed, skilsmisse, familie, børn, venskaber, sorg, sex, krop, køn. Livet og døden. Verden og omegn. Faktisk hvad som helst, der er vigtigt for dig. 

Hvordan du sender dit spørgsmål

Du sender spørgsmålet anonymt. Underskriv med fiktivt navn eller “På randen af vanvid” eller…

Du kan sende dit brev på flere måder:

1: Send det til mail@annaskyggebjerg.dk

2: Send det med kongelig post til Anna Skyggebjerg, Fuglebo 19, 2000 Frederiksberg

Hvordan jeg svarer

Jeg svarer dig privat. Dit spørgsmål og mit svar bliver fremover IKKE lagt på bloggen. Men vil indgå i bogen om… laang tid.  

Jeg lover det her: Jeg svarer, hvis jeg mener, jeg har noget at bidrage med. Jeg gør mig umage. Jeg tager dig alvorligt. Og mit udgangspunkt er altid empati (jeg har ingen intentioner om at misbruge nogens tillid ved at være nedgørende eller gøre mig klog og sjov på andres bekostning).

Jeg lover til gengæld ikke, at jeg svarer på alle spørgsmål. 

Du kan se eksempler på spørgsmål og svar lige her:

Hende, som ikke er forelsket i sin mand.

Hende, hvis mand er ved at forlade hende.

Hende, hvis mor er syg .

Hende, hvis søns far har valgt sønnen fra.

Jeg håber, du har lyst til at skrive (også, hvis du er en mand!).

 
Sådan her ser det ud, når jeg svarer. I følge Maren Uthaug:
 
 

 

Skriv en kommentar