Det er Jordens Dag. Og derfor meget passende, synes jeg, at jeg har haft jord under neglene for stort set første gang i mit liv. Jeg har sået Frøkenhat og Vortemælk og Storskærmet kongekommen. De står i små potter i vindueskarmen i stuen.
Årsagen er, at jeg i påsken har været i Paradehuset, som er Orangeriet på Gisselfeld. Og der indså jeg pludselig, at jeg intet andet ønsker mig, end at sidde i mit eget orangeri med et tæppe om mig og en bog i hånden. Der må gerne være klassisk musik og lyden af rindende vand, ligesom i Paradehuset. Der må også gerne være to mænd á la Paradehusets Stig og Greg, som ved, hvordan frø i små potter bliver til noget. For lur mig, om der kommer noget op af mine potter…
Men det ville klæde mig at være omgivet af orangeri. Ingen tvivl om det. Og det er i det mindste mere end man kan sige om flere af mine andre forsøg på selv-iscenesættelse. For eksempel var der dengang, hvor jeg mente, jeg skulle have en skindskjorte med frynser og ligne Sanne Salomonsen.
Snapshots fra Orangeriet på Gisselfeld:
{ 3 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Flotte billeder. Men jeg ville nu gerne se det billede af dig med skjorten på også:)
Zenlig hilsen Tania
Ha, Tania! Det kan heldigvis ikke lade sig gøre, for min veninde var så klog at belære mig om, at det kun er Sanne Salomonsen, der kan gøre sig som Sanne Salomonsen. Så jeg fik hverken skjorten eller de støvler (også med frynser!), jeg havde kig på… Men vil du høre noget åndssvagt? Jeg får stadig ind imellem tilbagefald!
Tihi. Det kender jeg godt. Nogle gange får jeg købt noget der er bedre egnet til min teenage datter end til mig. Jeg er jo stadig ung…. Indeni
Kh