Torsdag den 29. maj

af Anna Skyggebjerg den 29. maj 2014

Ting, man ikke ser hver dag, men kunne se på Frederiksberg i dag:

1:

En mand, som gik på fortovet og redte sit hentehår med en kam.

2:

En bedstemor, som gik tur med sit barnebarn (forestiller jeg mig). Begge var nogle stille typer. Så da de gik forbi en gul bil, sagde bedstemoderen lige så forsigtigt, “Gul bil.”

3:

En dame, som gik morgentur med sin hund iført natkjole. (Ja, det var altså damen, som havde natkjolen på, ikke hunden.) Damen var mig, og der var en anden kjole udover, men den var kortere, så… Jeg undskylder mig med, at de andre jo også skal have noget at grine af. (Sandheden er, at jeg var så træt, at jeg var ligeglad.)

{ 5 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Anders Hyldahl 30. maj 2014 kl. 21:11

Kære Anna

Jeg tror den bedstemor du så, “blot” var med på børnenoderne:-)

Jeg kender den pudsige tendens blandt børn med at sige “Gul bil”, hver gang man ser en gul bil. Jeg kender ikke den fulde historie bag denne vane, men jeg har hørt begge mine døtre sige “Gul bil” rigtig mange gange i de seneste 3-4 år – mest for et års tid siden. Blandt børnene drejede det sig om at spotte den gule bil først og så sige “Gul bil”. Mine piger prøvede at få andre med på at sige “Lilla bil” i stedet for, men det er som bekendt svært at ændre på det etablerede – og så er der ikke så mange lilla biler på gaden:-)

Mine døtre er idag 10 og 13.

Rigtig god weekend

De venligste hilsner
Anders

Rebekka Ahrnkiel Dahlgaard 1. juni 2014 kl. 07:14

Nogen siger, at jo ældre man bliver, jo mindre går man op i, hvad andre tænker om en. For mig er det sandt. Har ikke hund, men hvem ved, om jeg en dag går over til naboen iført morgenkåbe for at spørge om en sjat mælk til morgenkaffen? Heldigvis har vi gode, rummelige og humoristiske naboer;-)

Tania 1. juni 2014 kl. 17:42

Ha ha. Nåede lige at se det for mig. En hund med natkjole på. Ja, hvorfor ikke:)

Lene 3. juni 2014 kl. 11:49

Man skal ikke bare sige ‘gul bil’. Den der ser den først og siger det først må slå den anden på skulderen (altså slå, ikke klappe). Sådan har det altid været her omkring. Jeg har sagt til mine børn at jeg ikke er med, men de glemmer det ind i mellem. Især hvis der ikke er andre end mig i nærheden :)
Jeg er ret sikker på at busser ikke gælder …

Anna Skyggebjerg 3. juni 2014 kl. 12:06

Det var netop det, der var så sjovt ved den gul bil-episode, at der ikke blev slået, råbt eller bare klappet, men bare lige så forsigtigt sagt “gul bil”.

Rebekka, sådan oplever jeg det i hvert fald: Det bliver mindre og mindre vigtigt, hvad andre tænker om mig. Og så er der denne ene fordel at være blevet usynlig i det offentlige rum, at man kan bære natkjole ude i kvarteret uden at blive bemærket noget videre…

Skriv en kommentar