I dag er jeg stille. For i dag er jeg fuld af en følelse, som kan gøre selv en meget talende person som mig helt stille: Skam.
Brené Brown, som forsker i skam, definerer det som den følelse, at “hvis nogen vidste det her om mig, ville de ikke kunne lide mig.” Og derfor tier man stille med det, man skammer sig over. Hvilket kun øger skamfølelsen. For skam næres af tavshed.
Til gengæld: Modgiften mod skam er at fortælle om den til et menneske (bare et enkelt menneske), som har fortjent at høre ens historie, og som man kan regne med vil sige: “Det forstår jeg godt. Det har jeg også oplevet. Ikke helt det samme, men selve skammen.”
Det er blandt andet derfor, vi er så afhængige af at have sådan et menneske (bare et enkelt menneske) i vores liv. Mit menneske hedder Anne Marie. Hende skal jeg ringe til.
Hvem ringer du til, når det er dig?
