Så kom der igen Letter in the mail. Denne gang et 10 sider langt, håndskrevet brev fra David Roderick. Han er digter og bor i North Carolina.
Han skriver om at skrive brev i hånden (han får ondt i hånden af det, fordi det er så længe siden, han har gjort det). Han skriver om sine børn. Og om betydningen af det morgenritual, hvor han noterer tre ting, han er taknemmelig for. Han skriver også om den nye boghandel, hvor han sidder og skriver brevet (der er også billeder fra boghandlen). Og så skriver han om poesi – og inkluderer et af sine seneste digte.
Her er et citat. Hans fine ord om poesi:
I know poetry isn’t as powerful as political activism, but I like to think it can nourish us emotionally so that we’re sustained…so that we don’t lose too much hope. Without hope, political activism is probably impossible. I think the purpose of poetry is to fortify us against loneliness, sadness, fear, and loss.
Jamen, hvor jeg elsker at få de breve!
