Sorry friends, der har været lidt stille på bloggen. Jeg har været ude af huset, på kursus på et slot, hvor murene er for tykke til at internettet kan trænge igennem…
Uden at gå for meget i detaljer, kan jeg godt sige, at det var et kursus, der ind imellem fik mig til at tænke på, hvor lidt jeg bryder mig om, når priviligerede mennesker ikke er taknemmelige for deres privilegier, men er kommet til at betragte dem som selvfølger. Det klæder ingen, synes jeg. Eller lidt mere positivt formuleret: Jeg blev mindet om, hvor både klædeligt og vigtigt det er, at være taknemmelig.
Og der er nok at være taknemmelig for. For verden er fuld af mirakler. Man skal bare åbne øjnene og indstille sindet på dem:
Every day we are engaged in a miracle which we don’t even recognize: a blue sky, white clouds, green leaves, the black, curious eyes of a child — our own two eyes. All is a miracle.
Thich Nhat Hanh, buddhistisk munk
To mirakler fra i dag, der vidner om, at min yndlings-årstid er kommet:
{ 5 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Efterår som yndlingsårstid. Så er du Metal i kinesisk medicin. Perfektionist, måske?
Også her. ELSKER sensommeren og efteråret
Meget langt fra perfektionist. Lovlig langt fra, faktisk.
Hvis jeg skulle udnævne en yndlingsårstid måtte det også blive efterår
Fantastiske farver og plads til sjælen.
Lige som Thich Nhat Hanhs lære.
Fantastiske farver, eftertænksomhed og plads til sjælen, skulle der stå.