I går tænkte jeg på Maya Angelous ord om, at man kan lære meget om en person ud fra, hvordan hun blandt andet håndterer sammenfiltrede lyskæder:
I have learned, that you can tell a lot about a person from the way she handles these three things: a rainy day, lost luggage, and tangled Christmas tree lights
Den nye have er færdig. Vi har mistet den busk, vi kaldte vores pæretræ (på grund af et lysnet med 90 pærer, vi har tændt året rundt). Derfor købte vi en ny række lyskæder – og i går satte vi dem op i et træ. Det var mig, som stod på stigen og styrede det hele. Og jeg var tålmodigheden selv. Hvad jeg sjældent er.
Derefter tog vi på familiebesøg. Da vi kom hjem, var det blevet mørkt, og jeg løb ud og tændte for lyskæderne. Resultat: Min have ligner et fixerrum. Eller med Jacobs pænere formulering, “Man kan sidde derude og læse om natten!” Der stod ellers på pakken, at de pærer lyser “varmt”…
Og jeg ved allerede, at det bliver et Helvede at få de kæder viklet ud af træet. Og at mit sande jeg nu bliver afsløret. Karmatrolden kan ikke lide, når man stiller sig op på en stige og bliver selvfed.
PS: En af bloggens læsere har pyntet der her hus. Jeg havde jo ligesom haft det i tankerne. Og det ligner IKKE et fixerrum. (Anne, jeg har brug for hjælp!)
