Jeg har som bekendt været blue. Så bær over med mig, når jeg nu går i den anden grøft og fnisende viser jer en sætning, jeg ikke kan stå for.
Jeg læste den i dag i en pressemeddelelse om Forårets Nyheder 2015 fra Rosinante (mit forlag) . Under overskriften Biografier og erindringer står der:
“Læs bl.a. bøger af Oprah Winfrey, Pernille Rahbek og Anna Skyggebjerg.”
Ok, nu er det jo nok fordi, der ikke udkommer så mange bøger i lige den genre, men jeg synes altså alligevel det er sjovt at blive nævnt i samme åndedrag som the Oprah.
Faktisk kan man allerede nu forudbestille min bog hos Saxo. Men man kan også vente og så købe den nede i sin almindelige boglade.
Og nu snakker jeg ikke mere om den bog, før vi nærmer os udgivelsesdatoen den 5. marts. Jeg måtte bare dele det der med Mig&Oprah. Og nå ja, så vil jeg da også gerne lige dele FORSIDEN:
PS: Dagens snapshot er Asger, som overvåger trilning af havregrynskugler. Bemærk lige, at den hund kan smile!
{ 4 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Haha…den pressemeddelelse skal da næsten indrammes
Se nu vender det allerede. Man kan da kun være glad for sådan en sætning og selvfølgelig endnu mere glad for en smilende hund.
Så fortjent på alle måder, go girl! Og hvilken fin forside. Glæder mig ekstra på de dage, hvor der er nyt fra Hele 3 ting (et af mine zen-øjeblikke) og selvfølgelig til at åbne din skattekiste af en bog til marts.
Er vild med både smil, forside og pressemeddelelse. Er i øvrigt også rasende vild ned havregrynskugler. Må i gang …