Det er min sidste hele dag i eksil. I morgen tager jeg lyntoget tilbage til familien. Jeg glæder mig til at se dem igen.
Alligevel ved jeg, at der går et par dage med at tilvænne mig familielivet, dets tempo, støj og afbrydelser. Alt det, jeg har været isoleret fra. I morgen stiger jeg ned af sparkstøttingen og ind i en Ferrari. Det må være tilladt at sige “uh” på det første stykke.
Jeg har elsket mit hotelværelse. Jeg har suget udsigten til gårdhaven til mig. Jeg har nydt al den frihed, jeg har haft til at gøre præcis, som jeg ville. Og al den tid, jeg har haft til at tænke mig om. Jeg ved, det er et kæmpe privilegium, som er få forundt, at få sådan 12 dage for sig selv. Men mindre kan jo gøre det. Hvis det på nogen måde er muligt, så giv dig selv en weekend væk fra det hele. Uden sociale og kulturelle forpligtelser.
Her er Hele 3 Ting, jeg tager med mig fra Aarhus:
1: Familien kan fint klare sig, uden at jeg er ind over hver eneste detalje. Jeg behøver ikke at vende tilbage til at være Manager Med Ansvar For Det Hele. (Et job jeg helt uopfordret har defineret og påtaget mig!)
2: Det var rigtigt, hvad jeg fornemmede, inden jeg tog i eksil: Det er afbrydelserne, der stresser. Jeg behøver ikke nødvendigvis 8 timer dagligt til at skrive, men jeg behøver tid, hvor jeg kan stole på, at jeg ikke bliver afbrudt af noget som helst. Hverken af dyr, børn, telefoner – eller selvpåførte afbrydelser som mail, Facebook, vaskemaskine og posthus. Jeg må finde en måde at indrette mit arbejdsliv på, så jeg opnår det. (Hvis du tænker, at uafbrudthed måske var en meget god ambition også at have for sit liv med familien – eller bare for timerne mellem kl 16 og 20 – så er idéen hermed givet videre…)
3: Jeg elsker min familie. Det bliver godt at komme hjem igen. 12 dage er nok.
Hotel Villa Provence:
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Manager Med Ansvar for Det Hele…måske det ikke er et job, du uopfordret har søgt og påtaget dig…..måske det er et instinkt og en refleks, der var nødvendig engang, da du var alene. Og som så bare ikke er blevet deaktiveret/afmonteret endnu….
Charlotte, jeg tror, du har fat i noget der… En klog veninde, som i mange år var alene med sin søn (helt alene), har fortalt mig, at hun aldrig helt kan lægge fornemmelsen af at være hovedansvarlig, selvom hun nu er gift med en mand, som i den grad tager faderskabet på sig. Ansvaret går i ens DNA…