Lørdag den 14. februar – Winner!

af Anna Skyggebjerg den 14. februar 2015

Happy Valentine’s Day!

I dag for 8 år siden tog Ægtefælle mig med til Verdens Ende og friede.

Verdens Ende er et sted på Avernakø, hvor vi havde lejet et sommerhus i vinterferien. Jeg svarede ja. Og vi fejrede med det, der var at få i købmandsbutikken: Citronmåne. (Senere tog vi revanche og blev gift på en strand på Mauritius, kun i overværelse af børnene.)

Ægtefælle gør meget mere for mig, end jeg gør for ham. For eksempel kørte han mig til IKEA i går, fordi jeg havde sat mig i hovedet, at jeg skulle have en ny stol til reposet. Og i dag har han købt små flødeboller med hjerter på. Nå ja, og så har han stort set forsørget mig, mens jeg skrev Kærlig hilsen Anna. Men i det mindste laver jeg Nescafé til ham og spørger, “Starbucks, Lexington eller Maren?” Det handler om kopper. Og siden vi fik Marens kopper, er svaret “Maren!” (så egentlig behøver jeg ikke at blive ved med at spørge, men det gør jeg alligevel, så han ved, jeg vil ham det godt). Ægtefælle er sandsynligvis Maren Uthaugs  største, mandlige fan. Kort sagt er jeg umanerligt godt gift! 

OG VINDEREN AF ULLA HINGE THOMSENS BOG SÆRLIGT SENSITIV – GUIDE TIL DET GODE LIV…

 er Lotte L. Andersen. Lotte, send mig din adresse på mail@annaskyggebjerg.dk, så er der en bog på vej.

Og til alle I andre: TAK for jeres kommentarer! Jeg lærer jer lidt bedre at kende af dem, så jeg nyder dem meget. (Jeg ved, at Ulla Hinge Thomsen har læst med, og er blevet meget rørt over, at så mange gerne vil læse hende bog. Så jeg tillader mig at takke på hendes vegne også.)

{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }

Vibeke 14. februar 2015 kl. 18:44

Ja…” Ægtefælle” lyder til at være en utrolig dejlig og betænksom mand… meeen… umiddelbart vil jeg mene, det gælder jer begge.. det med at være umanerligt godt gift ;-)

Knus Vibeke

Skriv en kommentar