Et familiemedlem var i weekenden i skoven med en ven. Bagefter fortalte vennen, at det var førte gang, hun havde været i skoven og set anemoner. Denne ven er 80 år gammel.
Jeg har ikke kunnet få den historie ud af hovedet. Hvordan kan man leve 80 år i Danmark uden at se en skovbund med blomstrende anemoner? Det smukkeste, det her flade land har at byde på!
For himlens skyld, mine damer, lad det ikke ske! Bliv ikke 80 uden at have set en skovbund med blomstrende anemoner, duftet til en hunds poter, smagt et bøgeblad. Og for den sags skyld: Bliv ikke 80 uden at have holdt én på panden, som kaster op, mærket en varm hundelort gennem plasticposen, haft blodsmag i munden.
Få det hele med!
Dette øjeblik kommer aldrig igen; det er unikt.Uanset om det er et øjeblik, vi har håbet at opleve, eller et øjeblik, vi har håbet at undgå, skal vi gøre det samme: gribe det, trække det helt tæt på og sige “Hej!” og “Tak!” [fra Kærlig hilsen Anna]
