Foleden fik jeg mail fra en mand, som havde taget en test – og fundet ud af, at han er introvert. Så havde han taget testen igen. Og igen. I håb om, at det første og det andet resultat var forkerte. Det var de så ikke – og han skrev til mig “Jeg er rædselsslagen. Jeg er bange for at ende ensom.”
Jeg bad ham gå til boghandleren og købe Introvert – og så skrive igen. Næste dag stod han udenfor boghandlen, da den åbnede kl. 10. Kl. 14 havde han læst bogen. Og så skrev han igen. Lettet. Roligere. Med mere selv-accept. Men træerne var selvfølgelig ikke vokset ind i himlen: Han var stadig i tvivl om, hvorvidt det er godt nok at være sådan et menneske, som “kun” har 3 nære venner og ikke en hel masse bekendte.
Nu har han også købt Kærlig hilsen Anna. Forhåbentlig har han lavet æseløre på den side, hvor det her står:
Faktisk er det alt, hvad vi dybest set behøver: At der er et enkelt andet menneske, som kender os 100% og accepterer os 100%. Bare et enkelt andet menneske, som vi altid kan regne med vil sige: “Jeg ved, hvordan det er.” Som vi ikke har nogen hemmeligheder for. Som kan få os til at grine af noget, vi ikke troede det muligt at grine af. Som kan rumme vores manglende perfektion, vores sårbarhed og vores angst for ikke at være værdige til kærlighed. Sådan et menneske gør hele forskellen i livet. Mit menneske hedder Anne Marie, og jeg tror, jeg ville dø af ensomhed uden hende.
{ 3 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Ohhh jeg forstår den introverte mand. Jeg er ofte ved at gå i panik over samme nøjagtigt det samme. Min bedste ven bor i den anden ende af landet, og vi taler sjældent sammen. Jeg føler også, jeg bør gøre noget drastisk for at få en ven eller i det mindste en god bekendt i nærheden, men jeg har jo ikke lyst. Og det er først, når børnene om mange år flytter hjemmefra, at jeg MÅSKE bliver ramt af min egen “downsizing” inden for bekendtskabskredsen.
Kh Rikke
Ihh, hvor jeg tænkte på dig i torsdags Anna. Jeg var til seminar med fest og overnatning med arbejdet. Efter en lang dag torsdag orkede jeg ikke mere festligheder, så gik mod hotellet omkring kl. 20.30, og det var skønt at have lidt aften for mig selv, når nu jeg hele dagen havde været i selskab med over 40 mennesker. Jeg er glad for at have indset at jeg er mere introvert end ekstrovert, og derfor har brug for at lade op i mit eget selskab – så TAK Anna
kh Pia
Tak for kommentarerne, Pia og Rikke!
Dejligt, Pia, at du gjorde det, om tydeligvis var det rigtige for dig.