Jeg har igen fået Letter in the mail. Det kommer cirka to gange om måneden: Et brev fra en, jeg ikke kender. Hvem skulle nu tro, at det er fantastisk… Men det er det!
Denne gang er brevet fra en kvinde, som flyttede til Florida fra Cuba, da hun var 8 år. Nu er hun lidt under 60. Hun fortæller om det sted hun bor, om sine børn og – især – om, hvordan man steger en hel pattegris. Det gør man nemlig til cubanske fester.
Jeg kan sagtens høre, at det lyder kedeligt og uvedkommende. Men brevet er velskrevet (det er altid forfattere, der skriver brevene), og det føles som om, det er skrevet til mig. Som god litteratur ofte gør. Så jeg nyder det umådeligt.
Der var en enkelt gang et brev, som ikke havde afsender-adresse. Det stod bare, at det var fra Sam – og DET var uinteressant. Breve uden afsenderadresse bryder vi os generelt ikke om…. Konceptet fungerer kun, fordi jeg rent faktisk kan skrive tilbage. Det har jeg aldrig gjort, men jeg gør det nok en dag.
Hvis du vil modtage Letters in the mail, så klik her.
PS: Organisationen Care Trade ligger mit hjerte nær. Care Trade er en dansk organisation, der arbejder tæt sammen med Tibet Charity. De har et værksted i Kathmandu i Nepal, hvor der er ansat ti kvinder, som alle er flygtninge fra Tibet. Kvinderne producerer kunsthåndværk, der sælges via Care Trade. Blandt andet “Nisser uden grænser”, som jeg tidligere har skrevet om. Kvinderne får en god løn – og de forsørger dermed sig selv og deres familier (selvom de er enlige mødre eller handicappede og derfor normalt ville have meget vanskeligt ved at forsørge sig selv.) Det kan du læse mere om her.
Kvinderne og deres familier har overlevet de to jordskælv, men deres hjem og værksted skal genopbygges. Hvis du vil hjælpe Care Trade med at hjælpe dem, kan du gøre det her. Jeg garanterer, at pengene havner de helt rigtige steder!
Dette billede er taget få minutter inden det første jordskælv ramte. Det er fra et tibetansk plejehjem i Kathmandu, hvor Pia havde arrangeret, at en tibetansk operatrup skulle optræde.
