Torsdag den 4. juni

af Anna Skyggebjerg den 4. juni 2015

Blogindlæg # 4 i ugens tema om taknemmelighed….

Jeg har lige fået denne (hvide) bog:

Bogen er en samling af 14 års klummer, som Oprah har skrevet under overskriften “Hvad jeg ved med sikkerhed”. Ærlige, personlige, stærkt inspirerende. 100% Oprah. Jeg elsker hende.

Klummerne er samlet tematisk i denne bog. Og tror du måske lige, at et af temaerne er Taknemmelighed ? Med sikkerhed! For Oprah har skrevet taknemmelighedsdagbog i mange, mange år. Først et helt årti uden pause. Så gik hun i stå. Og så begyndte hun igen, men med en elektronisk dagbog: Hver gang, der er et øjeblik, hun er taknemmelig for, noterer hun det. Hun skriver sådan her i en af klummerne:

Jeg ved med sikkerhed: Hvis du tager dig tid til lidt taknemmelighed hver dag, vil resultaterne forbløffe dig.

Hver klumme er kun 1-2 sider lang. Så bogen er lige til at have med i tasken og tage frem i en pause. Små maggiterninger af visdom. En skøn, skøn bog

 

{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }

Mette 6. juni 2015 kl. 10:50

Jeg glæder mig allerede til at læse den. Hun er helt skøn og en stor inspiration.

Skriv en kommentar