Ok, det her er et tosset blogindlæg. Eller i hvert fald usædvanligt. Der kommer ikke et ord om Zen, introversion eller digte. Derimod: Pandekagemaskine!
Årsagen er, at jeg har fået Letter in the mail. I ved, jeg elsker at få de breve…. Sidste gang handlede brevet om at stege en hel gris. Gak, men alligevel interessant. Denne gang er brevet fra en, som hedder Ben Dolnick, som bor i Brooklyn, men skriver brevet fra lufthavnen i Seattle. Han er på vej hjem fra en arbejdsrejse, hvor han boede på et hotel, der havde en …. pandekagemaskine. Den ligner en printer, skriver han, og fortsætter så med denne kostelige beskrivelse:
A big silver metal box with something like Hot Cakes printed on it, and a pair of rubber rollers at one end, as if ready to extrude. Can you picture what I’m talking about? Anyway, you push a button on the front of the machine, wait two minutes, and then very slowly, with sounds strikingly like a fax machine, two perfctly formed golden pancakes, one after the other, come sliding out fron between the rollers, directly onto your waiting plate. This all made me simultaneously happy – impressed with the endless ingenuity of people, and the persistence it must have taken to get this thing onto the market – and unaccountably depressed. (Both feelings may also have resulted from the fact that I ate four of the pancakes yesterday).
Det var alt, folks: Det indre billede af en pandekagemaskine. I morgen bliver det seriøst igen.
{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }
Jamen altså, fagre nye verden!
Tænk engang, så lærte jeg også noget nyt i dag. Det skal man altså ikke tage for givet