1
“To much of a good thing can be wonderful”, sagde Mae West. I dag har været ekstraordinært rolig. Men overraskende nok har det ikke kun været “wonderful”, men mere “too much”. For når der er så stille, at man kan mærke selv den mindste, sagte rørelse indeni, så bliver det faktisk en kende overvældende. I hvert fald har jeg gået rundt med tårer på spring hele dagen: Været rørt over den bog, jeg læser for Jacob, over klassisk musik, over et naturprogram på tv, over en artikel om elefanter i avisen, over synet af Jacob og Pelspølsen, selv over en badmintonkamp, jeg zappede forbi. Det ville ingen ende tage. For alvor at stilne sjælen kan være en stor udfordring.
2
Noget måtte ske, så Jacob og jeg kørte en tur på cykel. Og dette vidunderlige øjeblik fik vi foræret: Vi holdt ved en fodgængerovergang, hvor en due kom spadserende over for grønt.
3
Elise er kommet hjem fra weekend hos sin far. Og vi lavede græskarmand. Han hedder Ernie:
