Mandag den 3. august

Her i huset har der den seneste uge været alvorlig krise. Der kommer flere ord om det på et senere tidspunkt. 

Lad mig i dag bare nøjes med at sige, at det har været umådeligt svært, men nu er lettet en lille smule.

Faktisk har det været så svært, at intet har kunnet trøste. End ikke min Nødhjælpskasse, som ellers er beregnet til at trøste. Men det skal jo ikke afholde mig fra at fortælle om den. Nu, hvor jeg er trøstelig, har jeg nemlig fundet den frem. Her er den:

Min Nødhjælpskasse er udrustet med en hel masse særligt udvalgte ting. Små ting, men alle sammen ting, som giver mig trøst i svære tider (men ikke i de virkeligt svære tider; så stor en kasse findes ikke…). Ting, som gør mig glad og stimulerer min sjæl. For eksempel er der breve, champagnepropper og ferieminder (herunder et udvalg af cremer og sæber, taget fra lækre badeværelser, hvis dufte bringer mig tilbage). Der plejer også at være te og chokolade, men det er der faktisk ikke lige nu. Hvilket har fået mig til at konkludere, at jeg i morgen vil tage på tur til udvalgte butikker med henblik på at købe nyt indhold til Nødhjælpskassen. Med garanti noget te og noget chokolade.

Jeg glæder mig faktisk til den lille opgave. Det er præcis, hvad jeg kan overskue at give mig i kast med. Min mormor sagde altid, at “Den, som sætter sig på en sten, har to glæder: At sætte sig og at rejse sig.” Det same gælder for den, som har en Nødhjælpskasse: Det er både en glæde at fylde den og at tømme den.