Jeg glemmer ikke kun mit tekrus. Jeg glemmer også ord. Hvilket er fortvivlende, når nu jeg er et ord-menneske.
For eksempel skrev jeg i en mail til Ægtefælle, som ankommer til New York i dag, at han skulle huske at pakke en ting, jeg havde glemt (!!): Fotografiapparatet.
Hvem i himlens navn kalder et kamera for et fotografiapparat? Men ordet “kamera” var forsvundet. Det dukkede op senere. Ligesom de fleste tekrus.
Dagens snapshots er fra Central Park. Den er smuk, levende og overvældende. Fuld af børn, hunde og musikere – og en enkelt mand, som øvede sig i fluefiskning midt på en græsplæne, han havde næsten for sig selv. Det var poetisk at se snøren sno sig i luften og (tror jeg) et zen-fyldt ritual for ham.
PS: Det der hus med tårne og udsigt over parken…. Jeg kan ikke lade være med at være nysgerrig: Hvem bor egentlig der?
{ 3 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Det er sjovt; New York har aldrig “sagt mig noget” og jeg har haft svært ved at følge andres begejstring for så hektisk en storby. Men dine betragtninger, billeder og beskrivelser går lige i maven… jeg begynder at se skønheden, og det er rart at vide, at der er ro at finde i selv den travleste metropol. Nyd det
/Kristina.
Det er dejligt at se billeder fra Central Park. Vi var der i juli i år, og det kalder gode ferieminder frem. Vi tog også en mindre løbetur på de afmærkede løbeveje. Det er en oase i en metropol.
JEG kan også finde på at kalde et kamera for et fotografiapparat og JEG glemmer også ind i mellem ord- kan ikke lige komme med eksempler, for jeg har glemt det
)
Åh, hvor jeg glemmer….. – men forsøger ikke at gøre det til et større problem.
Dejlige billeder fra New York- du får de ” små” ting med- skønt!