Definitionen på koketteri er, når der sidder en voksen dame på en café i Brooklyn og siger…
“Uha, det er godt nok en stor donut. Den tror jeg ikke, jeg kan spise.”
Hvad kan sådan en udtalelse skyldes, hvis ikke koketteri? For en voksen dame kan da sagtens spise en voksen donut. Og det gjorde jeg. Og næste dag købte jeg én helt magen til og spiste den uden pjat.
Her er et billede fra lige udenfor caféen:
Der ville jeg elske at bo. I Brooklyn. Men jeg bor på Frederiksberg. Og det elsker jeg også. Siden jeg kom hjem, har jeg nydt at sidde i stilheden i haven, at have soveværelsets altandør åben om natten, at hænge dynerne ud om dagen, at have åben himmel og trækroner udenfor vinduerne. Alt sammen detaljer, der er udenfor rækkevidde i New York, men som giver mig daglig glæde.I disse dage endnu mere end for to uger siden, da jeg forlod dem. De sidste to dage har jeg kort sagt siddet musestille og i ro – og lykkeligt tænkt tilbage på New York og på de donuts.
Og derfor slutter blogindlægget med et citat fra et af digtene i min nye samling af Mary Oliver. Det beskriver, hvordan hun tager fri en dag og ikke laver noget som helst, men alligevel rejser langt. Det slutter sådan her:
But I’m taking the day off.
Quiet as a feather.
I hardly move though really I’m travelling
a terrific distance.
Stillness. One of the doors
into the temple.
{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }
Velkommen hjem fra NYC og tak fordi du delte så meget fra din tur
Og så har jeg sådan tænkt på hvordan det går med Asger nu? Sidst du fortalte om ham var han trist over at være kommet hjem fra det frie liv i den svenske skærgård. Håber sådan at han er mere ovenpå nu igen og at han har vænnet sig til fortovene på Frederiksberg. Gode tanker herfra