Hvad gør en introvert, som er inviteret til sociale aktiviteter med mange mennesker? Her er et paradoksalt bud: Træd frem!
Det er som bekendt ikke sådan, at introverte altid gruer for sociale aktiviteter. Vi kan godt lide at være sammen med andre mennesker. Det ville være en fejltagelse at tro andet. Men der er nogle aktiviteter, som generelt passer bedre til os end andre. Vi kan bedst lide at være i mindre fora med mennesker, vi kender godt. Og vi kan bedst lide, at arrangementet ikke varer alt for længe. Den store julefrokost med hele koncernen, derimod…. Eller konferencen med overnatning…. Eller networking-arrangementet i brancheforeningen….
Jeg ved, at hvis du er introvert, og inviteret til den slags arrangementer, vil din første tanke nok være, “Hvordan kan jeg komme ud af det?” eller “Hvordan får jeg pænest muligt takket nej til halvdelen?” Din første impuls er med andre ord at træde et skridt tilbage. Men der er en anden mulighed: Du kan træde et skridt frem.
I stedet for at vælge mellem, hvilke arrangementer, du vil deltage i, og hvilke, du vil melde afbud til, så gør dette: Beslut dig til at deltage i dem alle sammen. Men beslut samtidigt, at du kun deltager i kort tid. På den måde får du både taget hensyn til din introversion og til arrangementet. For sagen er nemlig den, at efterfølgende vil alle huske, at du deltog, men ingen vil huske, hvornår du gik.
Eller: Hvis du er nervøs for et større fagligt arrangement, så meld dig på forhånd til en synlig opgave som ordstyrer, oplægsholder eller lignende. Jeg ved, det langt fra er din første tanke. Men det, du er mest nervøs for, er sandsynligvis at ende med at hænge i udkanten af arrangementet og føle dig forkert, mens de andre går rundt og small talker. Den rolle kommer du helt udenom, når du påtager dig en synlig funktion ved arrangementet. Så ved alle fra begyndelsen, hvem du er – og du vil opleve, at de andre deltagere opsøger dig (frem for at du går søgende rundt) og at du bliver engageret i den slags ikke-small-talk-agtige samtaler, som du trives bedst med.
Paradoksalt, men… værd at prøve.
PS: Dagens snapshot fra vindueskarmen (TAK til Ægtefælle!)
{ 3 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Den der med en central rolle vil jeg da huske på. Skidegod ide.
Har lige brugt en hel søndag på en messestand for mit arbejde. Stod frem i 6 timer og jo længere tid der gik, havde jeg lyst til at gemme mig, mens min ekstroverte kollega var fuldstændig i sit se og var gladere da hun gik end da hun kom.
Kære Rebecca, Jeg kan nemt forestille mig, hvor hård en tjans det var. Pointen i mit forslag (og min pointe ALTID) er, at det handler om at finde en balance mellem at tage hensyn til in introversion og at tage hensyn til “arrangementet”. Her lyder det som en meget, meget skæv balance.
Håber, du har et par fridage til seriøs genopladning!
Kh,
Anna