Torsdag den 29. oktober

Det kan godt være, jeg bliver båret op på scenen derude på Bogforum. For jeg kan nemlig ikke gå.

Jeg har en sportsskade. Hvilket jeg trods alt synes er en lille smule ærefuldt. Men besværligt, ikke desto mindre. Jeg løb for ivrigt på et løbebånd engang i juli, og siden har jeg haft smerter i knæet, men tænkt, at de nok gik væk af sig selv/gik væk, hvis jeg bevægede mig/gik væk, hvis jeg begyndte at gå til yoga. Men det eneste, der er sket, er, at smerterne er blevet værre. Og nu kan jeg højst gå 50 meter. I et tempo, så jeg ligner en 100 årig (men ikke en 100-årig, der kan kravle ud af vinduet!). Jeg synes, det er træls, for jeg elsker at gå ture. 

For nogle år siden var jeg på Madeira. På hotellet hang en plakat fra hotellets unge dage, hvor der blev reklameret med ekskursioner i hængekøje:

Dæleme en stilig måde at lade sig transportere på, hvis man har dårligt knæ. Men sådan går det selvfølgelig ikke for mig. Det bliver nok mere noget i retning af at begynde på et hold, der dyrker stolegymnastik eller vandgymnastik. Og det bliver ikke engang ligesom vandgymnastikken på selvsamme hotel, hvor en lækker portugiser guidede og rullede på alle r’erne, når han sagde “relax your arms, ladies!”

Undskyld. Det her blogindlæg handler ikke om noget. Men man kan ikke tænke, når man har ondt i knæet. For bloggens skyld må vi håbe på snarlig raskmelding.