“Hvis du alligevel ikke skal lip synce, tager du så ikke lige cocktailbærene?”
Det er en gakket sætning! Den vidner om, at i aftes ikke var en helt almindelig aften her i huset: Jeg bagte plumkage, og Jacobs bidrag var at underholde mig med at lip synce. Til Earth, Wind & Fire og Adele og nogle rappere, jeg ikke kendte på forhånd. Og da han var færdig med det, var det jeg sagde, “Hvis du alligevel ikke skal lip synce, tager du så ikke lige cocktailbærene?”
Vi skal holde en lip sync konkurrence i juleferien. Jacob er langt foran allerede, for jeg aner ikke, hvilke to sange jeg skal vælge -- og er i øvrigt elendig til at lære tekster udenad. Men jeg tror, det bliver godt alligevel. Lip sync er vores ting. Og det er godt, vi har det sammen, for det er ikke helt nemt at finde mødepunkter med en 14-årig, computerspillende og hormonelt udfordret dreng. Jeg længes ind imellem efter dengang for kun et par år siden, hvor jeg hver dag læste op for ham i lang tid og vi drak eftermiddagste og han helt selv fortalte, hvad han tænkte på.
Tak til Jimmy Fallon, som har introduceret os til lip sync battles. Her er en af de gode. Med Ellen. Den Ellen, du ved. Jeg elsker hende!
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Ha, ha Tak for at introducere mig for DET fænomen!!
“for det er ikke helt nemt at finde mødepunkter med en 14-årig, computerspillende og hormonelt udfordret dreng. Jeg længes ind imellem efter dengang for kun et par år siden, hvor jeg hver dag læste op for ham i lang tid og vi drak eftermiddagste og han helt selv fortalte, hvad han tænkte på. ”
Nøj hvor er det lige som jeg har det med min Alex, han er bare snart 18 og det har stået på i ca 3 år Glæder mig helt vildt til han kommer ud på den anden side af de der teenage år.