Mandag den 30. november

af Anna Skyggebjerg den 30. november 2015

Tillid bliver opbygget gennem små øjeblikke

En af de mange kvinder, jeg beundrer, er Brené Brown. Hun forsker i emner som sårbarhed, skam og tillid. Måske har du – som 23 millioner andre – set hendes TED Talk, The Power of Vulnerability? Hvis du ikke har set den, synes jeg, du skal unde dig selv at gøre det. Hvis du har set den, kunne du overveje at se et nyt foredrag, hvor Brown taler om tillid. Det er fremragende!

En af de ting, hun fortæller, er at tillid bliver opbygget gennem de aller mindste øjeblikke. A får for eksempel tillid til B, når B spørger til A’s forældre. Eller en af de helt store tillids-opbyggere: A får tillid til B, når B beder om hjælp fra A. Fordi det overbeviser A om, at hun også kan bede B om hjælp uden at risikere fordømmelse. Intuitivt ved vi nemlig alle sammen godt, at hvis B ikke vil bede andre om hjælp, fordi B synes, det signalerer svaghed, ja så vil B også dømme os andre, hvis vi beder om hjælp. Hvilket vi så naturligvis ikke gør.

Eller sagt med andre ord: Du kan ikke dømme dig selv for at bede andre om hjælp, uden samtidigt at dømme dem, hvis de beder dig om hjælp. 

Brene Brown Quote about Trust

 

{ 4 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Mormormedstiletter.dk 30. november 2015 kl. 18:36

Spændende kvinde som nu også er et af mine forbilleder:-)

Vibeke 30. november 2015 kl. 20:24

Ååååhh…. 1000 TAK for det nye foredrag, Anna!!!
Jeg er også en stor beundrer af Brené …hun er bare fantastisk.. og enormt underholdende :)
Hendes TED-talks tåler at blive genset!

Anna Skyggebjerg 30. november 2015 kl. 22:45

Kære Vibeke og Mormormedtiletter, ja, Brené Brown er altså i særklasse en inspirerende kvinde. Og udover at være klog er hun så likable.

Janne 1. december 2015 kl. 09:02

Hun har skrevet en af de bedste bøger jeg ved : Daring greatly. En bog man aldrig bliver færdig med

Skriv en kommentar