Fredag den 8. maj

af Anna Skyggebjerg den 8. maj 2009

1

Lykken er at have en mand, som ikke nænner at vække mig, selvom det er hans fødselsdag og jeg havde LOVET at gå til bageren. Fordi han ved, at søvn er Zen for mødre.

2

Lykken er duften af børns nattøj  – og bevidstheden om, at de er på plads i det igen i morgen.

3

Lykken er at slutte dagen med stille Zen på altanen. Indpakket i frakke, tykke sokker og tæppe, fordi det egentlig er for koldt. Men alt, alt for lækkert til at lade gå fra sig. Se bare:

altan

Skriv en kommentar