Lørdag den 9. maj

1

Ok, det var faktisk dejligt at have en halv torsdag og hel fredag uden børn og afbrydelser. Men det var intet imod glæden ved at se Elise og Jacob stige ud af toget på Valby Station, at løbe dem i møde og føle, at i det øjeblik, de igen var i mine arme, var det mig, der var kommet hjem. “Moar”, sagde Elise, “Så længe har vi altså heller ikke været væk, og du ringede TO gange i går.” Ja, og?

2

Familien er kommet i besiddelse af en æggedeler, idet det er den slags, man risikerer at modtage i fødselsdagsgave, når man er blevet så gammel, at man ikke kan hoste op med en ordentlig ønskeseddel, “for jeg har jo alt”. Denne æggedeler viste sig at kunne lyde som en harpe – og derfor afholdt børnene koncert for æggedeler og grydelåg. Det blev faktisk et Zen-moment. Og når det kan opnås med en æggedeler, så er der håb for hver eneste dag.

3

Jeg har idag modtaget en mail fra en enlig mor, som har læst min bog “Super Mor”. Hun skrev, at hun nu pludselig følte, at hun ikke var alene med alle de tanker, man har som alene-mor. Sådan en tilbagemelding gør mig lykkelig. Det er lige præcis derfor, det giver mening at skrive bøger og læse bøger med en personlig historie: Det får os til at trække vejret på en anden måde, når vi ved, vi ikke er alene om noget som helst, at det hele er erfaret af andre og kan deles med andre.  At intet menneske er en ø.