Fredag den 4. december

af Anna Skyggebjerg den 5. december 2009

1

I går skrev jeg om at se det store i det mindste. Og i dag var der igen sådan en anledning: Elise er hos sin far, men kl 19 kom der en sms fra hende, hvori der stod: “Disney Sjov sendes på  DR2. ” Og jeg blev noget nær lykkelig. For ja, hun er i pubertet og som regel sig selv nok. Men når hun tænker på sin lillebror og beslutter at sende en sms, så han ikke bliver ked af, at der tilsyneladende ikke kom Disney Sjov i aften, så er jeg faktisk fuldkommen tryg. Og stolt.

2

Det’ fredag, det’ pizza – og ren Zen!

Pizzaholdet var samlet igen i dag, efter at min tur til Zen Cataldo havde sat  ritualet på pause et par uger. Og Jacob havde glædet sig vanvittigt til, at hans ældste og bedste ven, Robert,  skulle komme. Under pausen havde han dog hørt fra Robert. Han havde nemlig selv sendt et brev til ham og derefter modtaget dette fuldkommen rørende brev tilbage:

Kerlig hilsen din ven Robert

3

Og nu er det weekend! “Hva’ ska’ vi i morgen”, spurgte Jacob, da jeg puttede ham. Jeg svarede, at vi ikke skal noget: Vi skal have nattøjsdag. Og han jublede “Juhu!” Så der er lagt op til mere af det største i det mindste. Hør bare, hvordan Eckhart Tolle beskriver det:

Når du kæler med en hund eller lytter til en kats spinden,

falder tankerne til ro for et øjeblik og

der opstår et rum af Stilhed

i dig, en åbning til Væren

En åbning til Væren

{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }

Dorte 5. december 2009 kl. 09:55

Hvor er hun sød, Elise :-) Det giver bare så meget mening at have søskende… Og skønt at have så god en ven, som Jacob har.
Håber I får en skøn nattøjs-dag.
Kh Dorte

Skriv en kommentar