1
Endnu en vidunderlig, lidt kølig aften. Ikke køligt nok til selv den tyndeste trøje, men vel 20 grader, hvilket er køligt i forhold til temperaturen om eftermiddagen, der på det værste tidspunkt blev målt til 55 grader i solen. Så ligger man ikke og soler sig. Men går ind i et airconditioneret rum og snupper sig en lur, gør man. Og venter på, at aftenen bliver mild og zensuel. Der i den kølige aften, når alt er stille, bortset fra frøerne, fuglene, cikaderne og et enkelt gryntende vortesvin i det fjerne, bliver det muligt også at mærke, at der er stille indeni. Og at se sit liv i et lidt større perspektiv. For eksempel tale om, hvad det egentlig er, vi vil med vores opdragelse af børnene. Til daglig er opdragelse i vid udstrækning en hoppen fra tue til tue. Men hvad er det dybest set for værdier, vi gerne vil bibringe dem? Og hvad er det overordnet, vi gerne vil lære hvert af børnene, bortset fra at binde sløjfer og udregne rumfang? Ind imellem må der skabes plads til den slags samtaler, synes jeg. Behøver jeg sige, at glæden ved Zen-skabende ritualer er i toppen af listen over det, vi gerne vil lære børnene?
2
Alle familier er forskellige og gør tingene på deres måde. Nyd lige her, mine damer, billedet af et helt unikt forældreskab, som jeg stødte på i morges på vej hjem fra fitnesscenteret:
Den ene bille – hannen – står på hovedet, mens han med bagbenene triller en lort (for eksempel fra en antilope eller en gnu). Hunnen sidder på lorten og triller med. Hun har valgt sin mage ud fra, hvor stor en lort han kan trille med. Jo større lort, des mere attraktiv er han som mage. De udhuler lorten og hunnen lægger sine æg indeni. Hvem af dem, det egentlig er, der kører med klatten, kan jeg ikke helt afgøre. Men det kører!
3
I dag har vi været på marked. Og købt en giraf af perler. Er den ikke skøn:
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
jo den er super fin.
Gud, hvor har du ret i, at det er vigtigt at stoppe op og tænke over, hvad det egentlig er, man giver sine børn – altså de immaterielle ting såsom værdier og kærlighed.
Jeg har læst en bog, der hedder “7 gode vaner”, der handler om selvudvikling. Deri står en masse om forfatteren og hans forhold til sine børn. En af de 7 vaner er (noget lignende) at tænke på “slutningen” – hvad er det, det skal ende med? Og i forhold til ens børn, hvor er det så, man gerne vil have de “ender”?
Stiller man sig selv det spørgsmål er det pludselig ikke så vigtigt, om de rydder op på værelset (selvom det skal de jo også lære!) eller om de klarer matematikken. Det vigtigste er de værdier og det selvværd, de får med sig.