Fredag den 1. november

af Anna Skyggebjerg den 1. november 2013

Jeg har gjort et andet menneske uret. Og mig selv skyldig i at skjule min indre usikkerhed under hårdhed og fordømmelse. Det klæder mig ikke.

Ham manden, som var lidt kritisk ved foredraget… Det havde han al mulig ret til at være. Og jeg skulle bare have set på det som en kærkommen lejlighed til at nuancere mine synspunkter, både på selve aftenen og fremover. I stedet for at blive hård og gå i patetisk forsvars-mode. 

Tak til dig, mand. Og undskyld. 

PS: Her er et eksempel på et menneske, som har bevaret sin blidhed og sit udsyn. Lou Reed er som bekendt netop død. Hans hustru, Laurie Anderson, har skrevet en dødsannonce i den lille lokalavis i den by på Long Island, hvor de to ofte opholdt sig. Læs den!

 

To our neighbors:

What a beautiful fall! Everything shimmering and golden and all that incredible soft light. Water surrounding us.

Lou and I have spent a lot of time here in the past few years, and even though we’re city people this is our spiritual home.

Last week I promised Lou to get him out of the hospital and come home to Springs. And we made it!

Lou was a tai chi master and spent his last days here being happy and dazzled by the beauty and power and softness of nature. He died on Sunday morning looking at the trees and doing the famous 21 form of tai chi with just his musician hands moving through the air.

Lou was a prince and a fighter and I know his songs of the pain and beauty in the world will fill many people with the incredible joy he felt for life. Long live the beauty that comes down and through and onto all of us.

— Laurie Anderson
his loving wife and eternal friend

{ 3 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Mette 1. november 2013 kl. 15:26

Kære Anna,
Nu synes jeg, du er noget hård ved dig selv! Det klæder dig ikke! Den rummelighed, som du synes vi andre skal have over for os selv – gælder den ikke også dig selv?
Hav nu en rigtig dejlig weekend :-)
Venlig hilsen Mette

Liselotte 3. november 2013 kl. 09:46

Skønne ord fra Laurie Anderson. Der er så meget fred over de ord, snarere end sorg, og det burde være en menneskeret at få lov til at dø på denne fredfyldte måde.

Mette 3. november 2013 kl. 16:42

Kære Anna

Nu var jeg ikke til dit foredrag i Vejle, men jeg var til det i Smørum, og som jeg også sagde til dig der, “Hvor er du bare sej!” :D
Jeg synes bestemt at du forklarer, at du ikke synes at det at være ekstrovert er en dårlig ting. Og jeg synes helt bestemt også at du forklarer at det faktisk handler om ligestilling. Hvis han ikke forstod det, så skulle han måske have lyttet lidt bedre efter :) Så synes ikke du skal undskylde.
Kender det godt selv, det at man tænker (for) meget over sådan nogle ting bagefter, og næsten ligemeget hvad, så kommer man frem til, at det nok var ens egen skyld på en eller anden måde, og at man burde have handlet anderledes.
Jeg havde selv en kunde da jeg var på arbejde for et par uger siden, som var virkelig højtrøstende og vred, og fik mig til at græde. Hun kom heldigvis og undskyldte bagefter for sit temperament :) Men i op til et par dage efter, tænkte jeg hele tiden på det, og kom nogen gange frem til, at jeg nok bare var for nærtagende og at det var mig der var noget galt med.
Det jeg nok prøver at sige er, at vi nok tænker for meget, og derfor kommer frem til at det nok var vores egen skyld. Så vær glad for det svar du gav ham, og vær stolt af dig selv :) Vi er mange andre som har forstået dit budskab, og som har glæde af din bog :)

Mange knus fra Mette
(Ps. Tak for din bog med hilsen i, det varmede.)

Skriv en kommentar