Nu er jeg rask igen. Til gengæld er ægtefællen sendt til tælling. Det er naturligvis meget synd for ham, men ret beset: Han bliver jo ikke hurtigere rask af, at Jacob og jeg sidder hændervridende i stuen, så det har vi ikke gjort. Vi har været på spadseretur og købt bøger, fastelavnsboller og tulipaner. Og her til aften set buddhistisk film, aka Kung Fu Panda 2.
Se den, se den! Den er sjov, rørende og klog. Pointen? Den er: Slip fortiden. Det eneste, der betyder noget, er, hvem du vælger at være NU.
Det er det, psykiateren Viktor Frankl kalder menneskets sidste frihed: Friheden til at vælge, hvordan man reagerer på omstændighederne, friheden til at vælge sin egen vej.
Ude i min have, har fuglene reageret på det uvelkomne snedække på en konstruktiv måde. De har oprettet en danseskole og fyldt sneen med fantastiske, indviklede dansetrin, her for eksempel The Pigeon Shuffle:
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Det ser smukt ud – sneene i min have ser mindre yndig ud: Kæmpe fodspor fra min kåde labaradorhvalp der har boltret sig i haven – mere kaotisk end smukt
Men han elskede sneen fra første snefnug.
God weekend
Anette
Åh, en labradorhvalp i sneen…. Det lyder helt vidunderligt!
God weekend tilbage!