Vi jubler, for vinterferien er i gang, og vi har meget få udadvendte planer. Selvom vi generelt er gode til at holde tempoet nede, har det knebet siden jul – og nu er hele familien parat til en uge med ro, nærhed og fordybelse. Helst i nattøj.
1: Vi tog dog det pæne tøj på her til aften (så er det ligesom til en side…) for at gå til Vivaldi-koncert. Det er ikke noget, vi gør ofte, men det burde vi måske. For var der nærhed, fordybelse, skønhed? Yes! Det var rent ud vidunderfuldt, var det.
Gad vide hvor meget andet, jeg har forsømt at gøre til en del af mit liv – og som kunne give mig dybe vejrtrækninger? Jeg har besluttet, at jeg vil afsøge nye veje her i ferien.
Måske er jeg én, der nærer min sjæl ved at vande have?
Måske er jeg én, der nærer min sjæl ved at spise morgenmad, mens jeg kigger på blomster?
Måske er jeg bare én, der nærer min sjæl ved at læse haiku-digte om det:
2:
Watering the garden
I listen to the soil
whispering in the dark
(Mirjana Bozin)
3:
I am one
who eats his breakfast,
gazing at the morning-glories
(Basho, 1644-94)
Fortsættelse følger – og vinterferieprojekt hermed givet videre!
