I dag har jeg hvæset af mine børn. I sær Jacob, som jeg ellers aldrig hvæser af. Det er ikke fordi, der er noget galt med børnene. Det er fordi jeg er nervøs over økonomiske beslutninger. Og det får åbenbart det værste frem i mig.
Der er brug for Zen! Der er brug for dybe vejrtrækninger og et fokus på det, der i virkeligheden har betydning: nærhed, stilhed, enkelhed, fordybelse.
Og der er brug for at huske Dalai Lamas ord om, at det nogle gange er et vidunderligt held IKKE at få det, man ønsker:
“Remember that NOT getting what you want is sometimes a wonderful stroke of luck”
Så i stedet for at fokusere på det, jeg ikke har, vil jeg fokusere på
1: At jeg havde huset for mig selv i morges og oplevede en inderlig ro.
2: At vi alle fire drak te sammen i eftermiddags og af en eller anden grund kunne se det sjove i alting.
(Også inden vi begyndte at vise youtube-videoer for hinanden. Jeg kan ikke finde ud af at lægge en video på bloggen… men hvis du vil se, hvordan du IKKE skal være mor, så kig med her: http://www.youtube.com/watch?v=feCLDzXS4Q0
3: At månen lyser ind ad mit vindue lige nu. En evig kilde til Zen!
Hvad mere behøver jeg egentlig?
{ 6 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Jeg får lidt mere ro i maven, Anna, når jeg ved, at du også (en sjælden gang) kan hvæse af børn. Og så falder de DL-ord på et godt sted hos mig lige i dag.
Tak for reminderen om kloge Dalai Lamas ord – lige præcis den vil jeg ikke glemme igen.. Den kommer i den lille sorte, hvis jeg skulle glemme det:-)
Og månelys og en kop te – så kan selv den værste dag vaskes væk.. I mit soveværelse har jeg en vindueskarm indrettet med madras, puder og stearinlys – KUN beregnet til stjerne- og månekiggeri..
@Dorthe: Den vindueskarm lyder som en drøm!
Hold nu k… den er sjov (altså Rytteriet!). Bodil Jørgensen rocks! Og det gør måneskin også. Håber, at jeg den kommende uge her i det (MEGET mørke) nordjyske får mulighed for at se både måneskin og stjernehimmel.
Spøjst som økonomi kan præge tilstanden. Jeg kan føre nærmest alle mine (selvfølgelig meget sjældne… hmmm…) uhensigtsmæssige handlinger i samværet med mine børn tilbage til en frygt, en bekymring eller en uafsluttet beslutningsproces, som har med penge at gøre. Spøjst. Og rart at høre, jeg ikke er den eneste.
Tak.
Camilla
Så sent som i dag har både min mand og jeg hvæset af vores børn – af økonomiske grunde. Anna – hvor er du god til at ikke at udmale problemerne men dog allievel få dem sagt. Det tager jeg til mig. Nogle gange er det rart at kunne beskrive ens udfordringer helt enkelt.