I går tog begge børn i sommerhus. Elise med sin far; der var heste, der skulle klappes. Jacob med bedstevennen Robert; der var Pokémoner, der skulle udvikles.
Og så var Søren og jeg alene hjemme – og der var dingen und sachen, der skulle ordnes… Tre timer efter, at børnene var taget afsted, havde jeg strøget skjorter, pudset “sølv”, ryddet seriøst op i skabene og båret fire sorte sække ned i containeren. Før jeg fik børn var alting pudset, strøget og i pæne bunker. Jeg savner det ikke et sekund. Men synes alligevel, det er dejligt en gang årligt at dyppe i “dengang, det var før”.
Også i dag har tiden været uendelig. Og så kan man jo alting. For eksempel:
1: Slendre hen ad Gammel Kongevej. Stoppe for at nyde synet af en baby, der klapper en stor hund, og en dame med turkis tøj og lyserøde briller, der kører hurtigt på cykel.
2: Ose i en vidunderfuld boghandel – og erhverve både en enkelt bog og en fuldkommen udsøgt thekop (som kan skimtes på billedet nedenunder. Den hedder Swedish Grace og er designet hos Rörstrand i 1930. )
3: Lægge store planer. Sammen med pelspølsen, som ikke helt kan siges at ligge på bordet. Det er trods alt kun forenden…
