I Jacobs klasse har de i to måneder arbejdet med et projekt i faget Håndværk & Design, hvor man i grupper skulle arbejde sammen om at lave noget legetøj, der kan bevæge sig. Det har Jacob været ret vild med og fortalt udførligt om.
I dag kunne han så fortælle, at projektet nu er slut, og at resultaterne er blevet præsenteret i klassen.
Her er ”Hele 3 ting”, der blev lavet:
1: En frø, der havde fjedre under benene, så den kunne hoppe. De havde bare ikke nået at sætte ben og fjedre på.
2: En militærbil, der kunne skyde med papirkugler. De havde bare ikke nået at sætte hjul under.
3: En robot af mælkekartoner med en motor indeni, så den kunne bevæge sig. De havde bare ikke nået at sætte motoren i.
Jeg kunne simpelthen ikke holde mig, og måtte bare overgive mig til et skvaldrende grin. Hvilket Jacob ikke havde nogen forståelse for. For han synes, det har været et knaldhamrende projekt. Hvor nogle få detaljer ganske vist ikke lige blev nået.
Jeg må igen erkende, at jeg er en dum voksen – og børn er de fødte Buddha’er:
It is better to travel well than to arrive
Buddha
{ 6 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Helt igennem fantastisk! (og lidt tankevækkende for en tidligere lærer) Hvilket skønt projekt i øvrigt.
HAHAHAHAHAHA, hvor fantastisk – love it!! HURRA for børn.
hahaha, jeg må indrømme at der er noget skønt zen i begge ting; altså både dét at grine over historien, men også at kunne se rejsen som vigtigere.
Grinet er forløsende fra det seriøse, voksen agtige og det andet er så skønt og umiddelbart.
Fantastisk projekt – og så vidunderligt når ideen og fantasien bygger bro hen over det man ikke liiiiige når…
En ret absurd og rimelig intim association. Men da jeg læste Buddha-citatet, kom jeg til at tænke på min første rigtige kæreste. Når vi havde elsket, var han ked af det, hvis jeg ikke kom. Men det hjalp, da jeg en dag fortalte ham, at jeg elskede at køre i tog. Og når jeg nået mit ankomstmål, og der ikke stod nogle og hujede og bød velkommen med flag og blomster, ja, så havde det været en ganske vidunderlig tur alligevel:-)
Men godt hvis Jacob var glad for projektet – håber også dem, der havde lavet frøen, robotten og skyderen var tilfredse, selvom projekterne var halvfærdige. For indimellem er der nemlig også bare for travlt i de skoledage, og det kan være surt show, at man måske sjældent oplever at færdiggøre noget og opleve den tilfredsstillelse, der også ligger i det.
Fantastisk! Kan ikke holde op med at grine
) Men, ja, tror at vi, de såkaldte voksne, glemmer at nyde rejsen og fokuserer unødvendigt på afslutningen i stedet…