I Magasinet Liv er Kærlig hilsen Anna månedens bog, det vil sige den bog, de anbefaler, hvis man kun skal læse én bog. Den har fået top-karakter: 6 stjerner!
Anmeldelsen slutter sådan her: “Du vil lægge Kærlig hilsen Anna fra dig med en større tro på livet og mennesket og med følelsen af at være en del af et fællesskab.”
Det er altså MEGET store ord. Jeg er så ustyrligt glad!
PS: Asger er med sin feriefamilie på Kristihimmelfartsferie. Han løber løs og svømmer i havet – og det kan malamutter godt lide. Især når de til daglig går i snor på Frederiksberg. Vi andre nyder det også, for dagene er lange, når de ikke klippes i stykker af tre gåture. Men i dette lukkede forum kan jeg jo godt afsløre, at jeg sa-a-vner ham….