Zen for mødre handler om vigtigheden af at finde åndehuller med ro, nærvær og fordybelse i en travl hverdag. Og selv hvis du ikke har en travl hverdag, er det alligevel en god idé at kende nogle veje til Zen. For så kan du trække på dem den dag, travlheden melder sig. Det kunne være….. bum-bum… ja, det kunne for eksempel være en af dagene i den sidste uge op til jul…
Jeg har i dag haft udsøgt gavn af at kende ritualer, der giver mig en pause med dybe vejrtrækninger. Jeg taler ikke om Projekter, Store Ritualer og Store Pauser. Jeg mener bare korte pauser, hvor jeg når at mærke, at der er et stille center indeni, ikke bare en fucking centrifuge.
1: Jeg har stået i en provokerende lang kø på posthuset. Men i stedet for at blive utålmodig og sur, tog jeg min pause-bog op af tasken. Det er en bog af Pema Chödrön, som indeholder guldkorn fra nogle af hendes andre bøger. Jeg slår op et hvilket som helst sted og læser en side (de er ultra små) – og i løbet af ti minutter er der ro på. Sådan en pause-bog skal man have hos sig altid!
Det er den her: The Pocket Pema Chödrön
2: Jeg har kigget ud af vinduet. Ganske enkelt bare løftet blikket, trukket vejret og på den måde givet mig en pause. Det lyder af ingenting, men det virker. Det er en god vane at udvikle!
3: Sidst på dagen forærede jeg mig selv en cykeltur. Mens Søren var sammen med Jacob, cyklede jeg ind til Perchs Te og købte stort ind. Men i virkeligheden var det ikke al den te, der var pointen. Det var cykelturen, der var pointen: Tid alene, mildt vejr, mørke og julebelysning. Zen!
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
I dag var kaos ved min datters børnehave. Spejlglat p-plads. Biler, der gled ind i hinanden og andre, der næsten gled ned i den bæk, der løber lige dér. Børnehaven ligger på en skråning. Det gjorde morgentrafikken umulig og usikker.
I dag vil jeg rose mig selv og være taknemmelig:
*Ingen mennesker kom til skade.
*Det kunne ikke betale sig at skynde på hverken barn eller sig selv. Det ville bare medføre mere kaos og måske ville vi falde pga isen.
–>Tid, ro og ahh fornemmelse v aflevering af min skønne datter, som ellers ikke rigtigt gad afsted i dag.
Jeg blev forsinket på arbejde og kom endda til at køre bag en sær-transport, så jeg sneglede mig afsted med 60 km/t. Det var umuligt at overhale, så der var ikke andet at gøre end nyde den varme bil, den stille julemusik (Tak, Josh Groban) og roen.
Zen.
Ahh <3
Pausebøger, hvilket fantastisk begreb! Har du flere titler du kan anbefale til formålet … Må måske også lige se mig om efter en større taske