1
I dag har været feriens obligatoriske kultur-dag. Den dag, hvor vi steg ud af nattøjet – i hvert fald for et par timer. Og det var godt.
I “Walking with dinosaurs” går dinosaurerne rundt på scenen i naturlig størrelse. Jeg vidste da godt, at de var store, men SÅ store… Fantastisk show og fantastisk formidling. Damn, der er langt til min barndoms dr Lieberkind, der ikke havde så meget som et kyllingelår at illustrere sine pointer med, når han var på tv og skulle gøre mig intereseret i at læse biologi (hvad jeg jo altså heller ikke kom til…)
Derefter havde jeg fået familien med til udstilling af en af mine yndlingskunstnere, den amerikanske landskabsfotograf Ansel Adams. Hans fotografier er noget helt særligt. Så smukke, stærke og poetiske. Hvert fotografi indfanger et zen-fyldt øjeblik. De nærer min sjæl. Og mine drømme.
2
Familiemedaljen har igen skiftet ejer. Elise har fået den for at rydde køkkenet for rod og for på helt eget initiativ at have bagt vafler til os alle sammen.
Jeg kan altså ikke kraftigt nok anbefale konceptet: Det er vigtigt, synes jeg, at børnene forstår, at vi har brug for hinanden, for at få det hele til at køre, så vi kan have mere tid sammen. Og det er vigtigt, at det bliver synliggjort og anerkendt, når de (eller Søren og jeg) har gjort noget ekstra for os alle sammen. Pointen er: “I am because we are”.
3
Jeg har fået hund! Det var ikke meningen, men det var kærlighed ved første blik. Jeg kunne ikke gå fra den. Hende, der solgte mig den, var egentlig ikke så vild med at skille sig af med den, for hun ville gerne selv have den. Og hun ville i hvert fald ikke putte den i en pose, for “så kan den jo ikke trække vejret”. Hun forslog, at jeg satte den i min taske med hovedet stikkende op. Her er den:
Er den sød eller hva’? Men hvad skal den hedde? Der er forslag om Jenzen, Vakke og Åse. Men jeg synes ikke, de passer helt. Hvad synes du?
PS: Den kommer herfra. Man kan også få en elefant. Og en tekande med kopper. Det ønsker jeg mig til jul!
