Jeg fortsætter lige lidt endnu med temaet fra i går om at omgive sig med for mange ting.
Gisela skriver i en kommentar til indlægget, at noget af det, hun nyder ved at bo småt, er, at det tvinger hende til at begrænse ophobningen af ting. Jeg kunne ikke være mere enig!
Forstå mig ret: Jeg siger ikke (og det gør Gisela heller ikke), at der er noget som helst godt ved at være fattig. Det gør livet svært på rigtig mange planer. MEN: Jeg må samtidigt sige, at de år, hvor der var knaphed i min og børnens dagligdag, blev de år, hvor jeg lærte at elske hverdagen, fryde mig over detaljerne og være taknemmelig for det, jeg havde, frem for at begære det, jeg ikke kunne få. Når jeg glemmer det, jeg lærte dengang, og hele tiden vil have mere og mere, så er jeg på seriøst vildspor.
Her er Hele 3 citater om at fylde sit liv med ting.
Find fejlen:
1: Most of our troubles are due to our passionate desire for and attachment to things that we misapprehend as enduring entities. Dalai Lama
2: It all depends on whether you have things, or they have you. Robert A. Cook
3 Man ska´ikk´tøv´mæ a´ køv´. Jysk ordsprog
{ 5 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Sunde ord. Der er bare et område, hvor jeg er grådig og hele tiden vil ha’ mere. Og mere. Og det er på rejsefronten….ku’ bruge alle mine penge ude i verden. Og er nu begyndt at smitte mine børn, som da Emma forleden klagede over, at sofaen er ved at falde sammen. Straks blev hun mødt med spørgsmålet og rynket pande: Hva’ vil du helst? Ligge i en ny sofa eller komme ud at se noget andet end Addit?
@ Anette: Jeg burde have lavet en disclaimer fra alle de gode principper: “Gælder ikke rejser”. Jeg deler helt din grådighed. Rejser nærer min sjæl og giver mig æstetisk nydelse – og jeg vil meget, meget nødigt være dem foruden. Jo mere, des bedre.
“Det eneste man skal med penge er, at så tænker man ikke mere på dét” (Min far)
Nu er jeg godt nok flyttet fra København til Jylland, og det er ikke min erfaring at jyderne er hurtigst til at køw’!! “Naah, nu kan vi lige se…”.
I øvrigt lærte min mor mig, da jeg var teenager at vente lidt (hun var også jyde). Jeg skulle skrive den ting, jeg ikke kunne leve uden NU, på et stykke papir og hænge den op på min (kork)opslagstavle. Når der så var gået en uge, skulle jeg kigge på sedlen igen, og mærke efter, om jeg nu også ønskede mig lige netop den ting, eller der allerede var dukket noget nyt op. Et ganske lavpraktisk råd, som jeg stadig følger…
Jeg kender også en mådeholden jyde. Eller tusind! Til gengæld eeelsker jeg også princippet om, at man virkelig virkelig skal ønske sig noget, før man køber det (i starten mest af økonomisk nød) – nu nyder jeg virkelig at mærke efter og så eventuelt købe. Har endelig fået den vinterfrakke, jeg har ønsket i mange år, mens jeg købte en masse andre, der var smarte …