My cup runneth over. Af kærlighed og stolthed. Jeg er nødt til at hælde noget af det over på bloggen….
Børnene går til eksaminer i denne tid, og det går dem godt. Det gør mig først og fremmest lettet, dernæst stolt. Men den stolthed er ingenting ved siden af den stolthed og kærlighed, jeg oplevede til Jacob i går….
Vi var til sommerarrangement i hans 8. klasse. Der skulle spilles høvdingebold. Med andre ord: Jeg var på udebane x 2. Men I ved, hvad jeg har sagt oftere end noget andet: Selv den mest introverte kan træde ud af sin comfortzone og gøre noget andet, end det hun foretrækker, når det er vigtigt nok. Og det var vigtigt at være med til det arrangement. Og det var vigtigt at være med til høvdingebold, for alle de andre mødre deltog.
Der var fire hold: Sønnerne, døtrene, fædrene, mødrene. Først spillede mødrene mod døtrene. Mødrene vandt. Og her er en detalje, ingen havde set komme: Jeg var last mom standing.
Så spillede fædrene mod sønnerne. Teenagedrenge og deres fædre…. Der var så meget testosteron i luften, at det halve havde været alt nok. Der blev TYRET med den bold.
Dernæst var det mødrene mod sønnerne. Og følgende skete:
Ven #1 tyrede mod sin mor, som døde.
Ven # 2 tyrede mod sin mor, som døde.
Ven # 3 tyrede mod sin mor, som døde og famlede efter sine briller, der var blevet skudt af.
Jacob fik bolden og stod lige overfor mig. Og han kaster bolden over til mig med et underhåndskast i en perfekt blød bue. Jeg griber den – og Jacob dør.
For han er en gentleman og vil hellere selv dø end dræbe sin mor. Selvom alle vennerne så på – og der efterfølgende blev råbt, “Ej! Skyggebjerg!”
Heldigvis vandt sønnerne.
{ 6 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Kan sørme godt forstå at du er stolt. Skøn dreng du har der.
Vh Tania
…kærlighed- mere er der vist ikke at skrive.
(Måtte lige tørre en tåre væk, da jeg læste det….)
Tak.. fordi du delte den kærlige oplevelse!!!
Din Jacob…he is outstanding… indeed
En dreng i 8. klasse, der i den grad hviler i sig selv og tør vise sit følsomme, kærlige væsen… og være “anderledes”.. foran de “seje” kammerater… WOW… jeg forstår din GLÆDE og STOLTHED
HAN er da bare det virkelig sejeste…. følsom og stærk… kærlig.. og MODIG (som sin mor)
Stort tillykke…. til jer begge
Tak for jeres ord, Vibeke, Eva og Tania!
Kærlig hilsen,
Anna
Sikke en søn! Jeg fristes til at fremtrække ham som eksempel for Jonas, der for to dage siden stod rasende lige foran sin mor – og smed en ske i hovedet på hende! Det gjorde pokkers ondt, jeg råbte op, og drengen græd naturligvis. Af skam og forskrækkelse – og en lille smule stadig af raseri. Mor græd lidt indeni af nogenlunde samme følelser (og smerten i læben, hvor skeen ramte). Men altså: Der er jo forskel på at gå i første og ottende klasse, så måske er der håb om, at lille J en dag vil gøre som store J og IKKE skyde sin mor død:-)
Ulla: Been there, done that! For ja, der er forskel på 1. og 8. klasse. De kan ikke stave til impulskontrol, når de går i 1. klasse.
God bedring med læben!