Fredag den 20. februar

Hvad jeg altid understreger, når jeg taler om at være introvert….

Altid, når jeg taler (og skriver) om at være introvert, gør jeg meget ud af disse tre vigtige pointer:

1: Ingen er 100% introvert eller 100% ekstrovert. Vi befinder os hver især et unikt sted i det kontinuum, der strækker sig fra meget introvert til meget ekstrovert. Man kan befinde sig hvor som helst i det kontinuum – også lige midt i, og dermed være en person, som har lige god adgang til sine ekstroverte og introverte sider (det kaldes at være en ambivert). 

2: Vi har alle sammen adgang til både vores introverte og ekstroverte sider. At være introvert (eller ekstrovert) betyder, at der er bestemte ting, du foretrækker, men det betyder ikke, at du ikke kan træde ud af din comfort zone og gøre noget andet, end det, du foretrækker, når det er vigtigt nok eller meningsfuldt nok.

3: Om du er introvert eller ekstrovert (og præcist hvor i ovennævnte kontinuum, du befinder dig), siger ikke alt om dig. Du er andet og mere end introvert eller ekstrovert. Introvert-ekstrovert er et prisme, du kan se dig selv og andre igennem, og som kan være med til at nuancere dit syn på dig selv og andre. Men det er kun et af flere prismer.

Idag i Kristeligt Dagblad er der en artikel, som handler om at være ambivert. Det er en spændende artikel. Men jeg er faktisk ikke enig i præmissen, at “samfundet har for stor fokus på personlighedens yderpoler – de introverte og ekstrovert. De fleste mennesker befinder sig i en gråzone som en blanding af de to typer.” Som det gerne skulle være fremgået: Vi er ALLE sammen et mix af introvert og ekstrovert. Og det er derfor ikke meningsfuldt at tale om ” personlighedens yderpoler” i forbindelse med at være introvert eller ekstrovert.

For mig er prismet introvert-ekstrovert et vigtigt prisme at se mig selv igennem, fordi jeg er temmelig udtalt introvert. Det kaster et forklarende lys over meget i mit liv. Hvis man er ambivert, og dermed har lige god adgang til at bruge sine introverte og ekstroverte sider, er det måske ikke et lige så meningsfuldt prisme. Netop det prisme er måske ikke det, der giver størst selvindsigt, flest nuancer på personligheden? Det kan der være andre prismer, der i stedet gør. 

Nå. Jeg tror egentlig bare, det jeg gerne vil sige, er:  Jeg bliver ærgerlig, når mine synspunkter bliver opfattet som unuancerede. For jeg gør mig vældig umage med netop at være nuanceret. Jævnfør de 3 vigtige pointer…