De umådeligt flinke mennesker på Bertrams Hotel syntes, det var synd, jeg skulle sidde indendørs hele denne dejlige maj-weekend, så de har givet mig et værelse med udgang til et smalt deck med bord og stol – og (tre trin nede) en gårdhave, man skulle tro lå på Bali og ikke på Vesterbro.
Dette ret ringe billede taget ud gennem døren, viser slet ikke, hvor skønt her er, men se alligevel:
Jeg elsker at være her! Hvilken umådelig luksus det er, at have timevis til rådighed i fuldkommen stilhed og ensomhed. Og dermed komme i kontakt med den lidt sky del af mig, der bor helt alene inderst inde, og som er den del af mig, der skriver bedst.
Eller sagt finere af forfatteren Pearl Buck:
“Inside myself is a place where I live all alone, and that’s where I renew my springs that never dry up.”
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Kære Anna
Jeg håber du har haft nogle skønne og zenfyldte dage helt for dig selv. Det lyder meget inspirerende og jeg får lyst til at kopier ideen’. Hvor det dejligt at du tager dine behov alvorligt – og får handlet på dem.
Jeg glæder mig til at høre mere om dit bogprojekt
Kh
M
Sidst jeg fik kontakt med MIT LILLE STED INDENI, var da jeg havde ligget syg i 3 dage. Jeg havde ikke lavet andet end at sove og læse. Ingen tv, ingen internet, ingen telefoner (næsten). Jeg havde en fornemmelse af at jeg FANDT TILBAGE TIL MIN OPRINDELIGE FORM, en form som jeg kan huske fra min barndom, dengang jeg var endnu mere mig. Det var en skøn fornemmelse. Prikken over i´et var, da jeg fik sådan en lille GLÆDESRYSTELSE, sådan én som jeg nogle gange har observeret hos helt små børn ; )
Kære Anna – jeg håber du fandt noget guld indeni!