1.
Da børnene var sendt i skole, krøb jeg ned i Jacobs seng og sov lidt videre. For fredage skal jeg ikke op og på arbejde; fredage er forfatterdage. Sengen var stadig varm. Den duftede af Jacob. Og katten, Chilli, som havde tilbragt natten i fodenden, kom op og lagde sig på puden lige ved siden af mig, sådan som hun gør med Jacob og Elise hver aften, når hun putter dem på skift. Jeg sov som et barn.
2
Jacob er begyndt selv at kunne gå hjem fra skole om fredagen, hvor både hans far og jeg arbejder hjemmefra, og der er nogen at komme hjem til. Når børn selv begynder at kunne gå i skole om morgenen, og når de senere selv kan gå hjem: Hvor gør det bare hverdagen meget, meget nemmere! Og så glæden ved at stå i karnappen og se ham dreje om hjørnet, kigge op mod huset og vinke. Så svulmer mit hjerte.
3
Her til aften kører vi i vores Volvo Amazone fra 1965. Imod os kommer en anden Amazone – og begge chauffører hæver en hånd til indforstået hilsen. Ærlig talt et ret så smadder sødt ritual, der hver gang får mig til at smile.
{ 3 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Wauw, flot billede! Jeg glæder mig til at følge din blog.
Marianne
Ihh hvor er det bare en flot blog! Glæder mig til at svinge forbi i min gamle amazon i næste uge. Tillykke med bog-udgivelsen. KNUS
Man skal altid hilse sødt, når man møder en 65ér