I dag sad Søren og jeg og snakkede. Om penge, om skuffelser, om Elise, som jeg havde skændtes med.
Jacob sad ved siden af og skrev på et lille stykke papir, han havde revet ud af en bog fra 10´er butikken.
“Hvad laver du?”, sprugte jeg.
“Jeg skriver bare noget. Vil du se?”, sagde han og rakte mig sedlen. Der stod:
“Livet er at føle med andre og at leve med de små mindre gode ting i hverdagen. Det er livet.”
Således belært af en 10-årig Zen-mester holdt jeg bare min mund. Og det klædte mig i grunden.
{ 3 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
hold da op! fed indsigt, og hvor kan man nogle gange blive helt mundlam ikke?
Fantastisk dreng og fantastisk mor – i det hele taget nyder jeg at læse med om din skønne familie og jeres evige reflektioner over tilværelsen, det skaber mere ro her hos mig!
Den dreng kan noget helt særlig. som må sige at være en gave.