Her til aften er jeg urolig og træt og savner som i går at blive “beroliget af altings almindelighed”. For i dag har alting været ualmindeligt: møder med mange mennesker, store beslutninger og maks styrke på alle følelserne. Også dem, der blev luftet midt på Duevej, hvor Elise og jeg kom op at skændes.
Ikke desto mindre er her “Hele 3 ting”, der har gjort i dag særlig på den stille måde:
1: Til eftermiddags-te fortalte Jacob, at han havde valgt at skrive digte i dansktimen, mens de fleste andre var på biblioteket. Jeg synes egentlig, det er meget godt set af en 10-årig, at livet handler om både at brænde og at være:
[at brænde/at være/det er i sandhed/den korrekte betegnelse/for at leve]
2: I flere dage har jeg kigget på en lille buket i vinduet. Men det var først i dag, jeg virkelig SÅ denne blomst. Og det lille mirakel, den er:
3: Weekenden blev skudt igang med pizza-aften. 4 voksne og 4 børn, som med meget få undtagelser har spist pizza sammen hver fredag i 7 år. Det er et ritual, der giver dyb taknemmelighed og indre ro.
{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }
Hvor er det bare et skønt digt. Utroligt enkelt og alligevel med en dejlig dybde.
Og sikke en indsigt.. brænde – uden at brænde ud. Leve i stedet for at overleve….
Giv din søn et klap på skulderen for det!