Fredag den 26. februar

af Anna Skyggebjerg den 26. februar 2010

I dag har mine lykkebringende raket-underbukser virket! I går kunne jeg bare ikke se det smukke i det enkle. I dag har jeg set, at det jo ligger lige der, hvor det altid ligger: lige for.

1

Det er pizza-fredag. I 5-6 år har vi to familier mødtes næsten hver eneste fredag i et samvær, der er lige så ritualiseret som en juleaften i Korsbæk. Zen-skabende ritualer, de holder 100!

2

Og se så lige her: Neden for mit vindue er sneen smeltet og har afdækket vintergækker – og dermed bevis på, at det bliver forår igen i år.

3

Man behøver ikke at vente til det bliver sommer med at skabe et stille åndehul, der nærer sjælen. En lørdag i februar er lige så god. Selvom det nok bliver uden sommerfugle, som i dette vidunderfulde haikudigt af Patricia J. Machmiller:

on the patio

the afternoon drifts along

with the butterfly

{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }

Julie 27. februar 2010 kl. 12:10

Jaaa, vintergækker! Dejlig reminder om at foråret er nær :-)

Skriv en kommentar