Fredag den 27. august – Fredagsbrevkassen

Zen-fyldte åndehuller med et lille barn

Hej Anna

I din bog og på din blog har du flere ideer til zen-ting, man kan gøre sammen med sit barn. Det er egentlig noget, jeg gerne ville dyrke, da jeg synes tiden med min datter nemt kommer til at handle om at få hende aktiveret, så jeg kan komme til at gøre de ting, jeg selv skal have gjort. Men jeg mangler lidt nogle ideer til zen-huller sammen med et lille barn. Hun er halvandet år og er ikke begavet med den største tålmodighed i verden. Er det noget du har nogle forslag til?

Mvh. Gravidgrahvad

Kære Gravidgrahvad,

Tak for dit spørgsmål! Vi kender alle sammen den med, ”kunne hun ikke lige lege selv, så jeg kan få ordnet….”. Og så den lidt dårlige samvittighed bagefter. Jeg tror, det er helt rigtigt af dig, at tænke på at få flere Zen-fyldte åndehuller ind i jeres hverdag. Først og fremmest fordi det er rigtig dejligt. Men også fordi – det er i hvert fald min erfaring -  at hvis man ”fylder på” med ro og nærvær, så er små børn meget mere tilbøjelige til bagefter faktisk at lege lidt selv, så vi kan få ordnet alle de praktiske gøremål, der jo også er en del af hverdagen.

Jeg synes, du skal begynde med at lave et Zen-skabende overgangsritual for din datter og dig, når I kommer hjem om eftermiddagen.

Man kan gøre et Zen-skabende ritual ud af næsten ingenting. Ved at sætte den rette stemning. Ved at have fokus på detaljerne. Man slasker ikke bare et hvilket som helst tebrev ned i et hvilket som helst krus, når man vil sætte en meditativ stemning for sig selv. Det gør man heller ikke, når det er sammen med et barn på 1½. Vælg omhyggeligt noget ud, som gør hende glad: Et særligt krus, nogle særlige kiks… Sluk eventuelt alt lys og tænd stearinlys i stedet for. Sæt jer et sted, hvor I ikke plejer at sidde. Måske under bordet i stedet for ved bordet. På en bestemt stor, rød pude eller med en særlig skovtursdug. Skab en ø af fred. Så er der sat den rette stemning  til at kigge i bøger, se på fotografier eller studere indholdet af en kiste med særligt udvalgte skatte. Eller hvad hun nu ellers kan lide. Pointen er, at man gør noget sammen, mens man trækker vejret roligt. Og så lader man ”ritualets kraft” arbejde for sig. Børn fatter intuitivt, at det her er noget særligt. Eller også kommer de i hvert fald hurtigt til det, når vi signalerer det til dem.

Det kan godt være, at hun i begyndelsen synes, at det er mærkeligt og hellere vil noget andet. Men hold hende lidt fast. Det er dig, som er moderen, det er dig, der bestemmer – fordi du ved (hvad hun ikke ved), at det her bliver godt, når vi lige får det indarbejdet. For at bruge nogle store ord: Du skal påtage dig rollen som familiens åndelige overhoved. Med stolthed. Dit engagement og din insisteren vil blive belønnet med Zen!

God fornøjelse!

Kærligst,

Anna

Har du et spørgsmål til Fredagsbrevkassen, så send det til

mail@annaskyggebjerg.dk

Tags: Fredagsbrevkassen