Der kom en vigtig kommentar til onsdagens indlæg om introverte på arbejdsmarkedet…
Heidi skrev sådan her:
Jeg hylder plads til general forskellighed og en meget mere nuanceret opdeling end introverte/ekstroverte, også på arbejdspladsen.
Der er (engang imellem) en lidt kedelig tendens med at proppe folk i nogle små kasser.
Du er introvert, så du er…….eller er ikke…..Du er ekstrovert, så du er…..eller er ikke…..
Det er vigtigt for mig at pointere, at når jeg taler om at være introvert eller ekstrovert, er det ikke for at putte mennesker i små kasser og reducere os. Det er for at se os gennem et nyt prisme og dermed nuancere os. Vi er hver især andet og mere end introverte og ekstroverte. Men det er min overbevisning, at vi vinder ved at kunne se os selv og hinanden gennem introvert-ekstrovert prismet. Tillige med andre prismer. Sådan får vi kastet maksimalt lys over alt det, vi er.
Andre prismer, vi kan se os selv og hinanden igennem og blive klogere af? Her er to forslag:
1) Fleksibilitet-rigiditet. Hvor vi hver især befinder os i det kontinuum, der spænder fra “fantastisk fleksibel” til “irriterende stivsindet.”
2) Nærhed-distance. Hvor vi hver især befinder os i det kontinuum, der spænder fra “har meget let ved nærhed og behov for nærhed” til “har meget svært ved nærhed og vil helst bare være i fred.”
Her er et ægtepar, som måske ville have haft glæde af at have set hinanden gennem lidt flere prismer. Og forstået, at de er forskellige både med hensyn til introverthed-ekstroverthed og med hensyn til nærhed-distance. Og har man først forstået og anerkendt det, så slipper man for den pinagtige situation, at han trækker sig tilbage for at få ro, og at hun pludselig står udenfor tilbagetrækningsstedet og siger, “Er du sikker på, du ikke vil have en fin, lille lampe til din mande-hule?”
{ 4 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Jeg er enig! Selvfølgelig er det fint og nødvendigt at psykiatere kan skelne sygt fra sundt og normalt hvad den menneskelige psyke angår, men når det så er sagt er det vigtigt ikke at putte folk i kasser og sige at fordi du reagerer sådan i den og den situation er du nok sådan… Jeg er feks i langt overvejende grad introvert, feks har jeg lige sagt pænt nej tak da min far ringede for at invitere mig med på en uges sommerferie i Berlin. Vi skulle være 7 afsted i alt; min far + hans kone, min lillebror, hams kone og hendes 2 teenagepiger og mig. Jeg kunne mærke at det blev for meget for mig at skulle være “på” i en uge og er super glad for at jeg mærkede efter og sagde fra. Min far kender mig selvsagt godt, så han forstod mit valg. Men at jeg melder fra til en uges betalt ferie i Berlin betyder ikke at jeg ikke kan være social på andre tidspunkter. I aften skal jeg feks med 3 veninder i byen, ud at spise, finde en god cafe og drikke drinks osv bagefter og jeg glæder mig. Så selvom jeg overvejende er introvert elsker jeg at være social – bare i mindre doser så jeg har mig selv med! Så vi mennesker er ikke enten det ene eller det andet, tingene er ikke sort-hvide. Tværtimod er det alle nuancerne, alle sprækkerne og det uperfekte der gør os til rigtige, levende mennesker!
Rie, det er en dejlig formulering, at det er sprækkerne og det uperfekte, der gør os til rigtige, levende mennesker.
Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg har sagt følgende: “Introverte er ikke asociale. vi foretrækker bare at være sociale på en anden måde end ekstroverte.” Et godt eksempel: Nej tak til 7 dage i Berlin med hele familien, men Ja tak til en aften med få nære venner.
Vigtig kommentar…….Ihhhh tak:-)
Jeg ved godt, at du skelner bredere end intro-/ekstrovert.
Det der triggede mig til kommentaren var, at jeg samme dag havde en oplevelse omkring én der skulle inviteres med til et specifikt møde “fordi hun er så ekstrovert og byder ind med så meget” og så i kombi med dit indlæg om en chef der kommenterer, at du skal smile noget mere til jeres møder så fik jeg lige pludselig noget “kasse-allergi”.
Jeg er vild med prisme-tankerne. Det er sådan en fin beskrivelse af, hvordan man kan se nuancerne i sig selv og i de andre.
Skriver du ikke en gang en bog om at se igennem forskellige prismer:-)?
Jeg synes egentlig at du er god til at præcisere, at introvert/ekstrovert ikke er kasser, men et spændingsfelt hvor alle har hver deres placering med noget introvert og ekstrovert i forskellig mængde. For mig handler det ikke så meget om at finde ud af, om jeg er introvert eller ekstrovert, men at vide at jeg rummer begge dele, og at det er ok at tage hensyn til både det ene og det andet behov.